RE-flower

af Jan Skovgård

RE-FLOWER | JAN SKOVGÅRD

Forord

Titlen RE-flower henviser til min produktion i perioden 2009-19. Der er serier i denne online-bog, der hedder noget andet, men de kunne alle ligeså godt hedde RE-flower efterfulgt af et nummer, der indikerer deres placering i rækken.

Læs mere ...

“Fotoserien RE-flower handler ikke om blomster. Men om at blomstre.

En del - meget - indikerer, at vi som mennesker kun blomstrer én gang. Vel er mennesket en flerårig plante, men er det overhovedet alle, der blomstrer? Og hvor mange kan sætte blomst flere gange?

Som billedkunstner har jeg haft et specielt forløb. Jeg knækkede. Virkeligheden er ar og alder.

Bag RE-flower, bag disse materialiseringers smukke ydre, danser linjer:

Har jeg blomstret?

Og hvis ja, vil jeg kunne gøre det igen?”

Sådan skrev jeg i 2010 i forbindelse med udgivelsen af den første RE-flower serie. [1]
I 2009 skrev jeg i forbindelse med udgivelsen af serien RE-vival:

“Jeg vågner, - ikke med et sæt, men meget langsomt. Langsomt over flere dage. Og langsomt går det op for mig, at jeg ikke kan tale, at en maskine trækker vejret for mig (jeg blev holdt bevidstløs i 10 dage). Fødeindtag foregår igennem en slange igennem næsen. I det hele taget er der slanger overalt. Slanger til alt. Alt, hvad der skal ind og ud. Slanger i alle ender og gennem alle huller. I halsen er der skåret et nyt hul. Igennem hullet løber slangen til respiratoren. Maskinen, der regulerer og styrer vejrtrækningen. Jeg kan ikke sige noget. Ikke en lyd. Hullet og slangens placering forhindrer mig i at tale. Jeg kan nikke og ryste på hovedet. I takt med, at mit selv vågner, og behovet for at udtrykke mig vokser, får jeg papir og blyant. Jeg skriver og skriver, men til min frustration kan det, jeg skriver, ikke læses. Jeg har efterfølgende set det, jeg skrev. Det er ulæseligt. Bølger af sammenhængende streger, ikke bogstaver, snarere kruseduller. Men sådan opfatter jeg det ikke. Jeg opfatter, at jeg skriver.” [2]

Jeg er en af dem, der har slået en kolbøtte. Epicentret er den 17. marts 2004, hvor jeg under udgang fra en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling sprang fra en bro. Jeg gik rigtig meget i stykker, og alt skulle læres på ny: At vågne, at trække vejret, at tale, at spise, at sidde …

Langsomt dukkede lysten til kunst op igen. I starten så jeg mig selv og min kunst som eksponent for det handicappede, for det bøjede søm, der var blevet rettet ud. Den ambition har, som årene er gået, flyttet sig lidt. I dag forsøger jeg bare at være den bedste version af mig selv.

Bogen gengiver 80 udvalgte værker fra 20 udvalgte serier.

Alle tekster i bogen er identiske med den ordlyd, der ledsagede de respektive serier på udgivelsestidspunktet. Derfor er de også dateret.

Aarhus, oktober 2019

Jan Skovgård

Forord

Titlen RE-flower henviser til min produktion i perioden 2009-19. Der er serier i denne online-bog, der hedder noget andet, men de kunne alle ligeså godt hedde RE-flower efterfulgt af et nummer, der indikerer deres placering i rækken.

“Fotoserien RE-flower handler ikke om blomster. Men om at blomstre.

En del - meget - indikerer, at vi som mennesker kun blomstrer én gang. Vel er mennesket en flerårig plante, men er det overhovedet alle, der blomstrer? Og hvor mange kan sætte blomst flere gange?

Som billedkunstner har jeg haft et specielt forløb. Jeg knækkede. Virkeligheden er ar og alder.

Bag RE-flower, bag disse materialiseringers smukke ydre, danser linjer:

Har jeg blomstret?

Og hvis ja, vil jeg kunne gøre det igen?”

Sådan skrev jeg i 2010 i forbindelse med udgivelsen af den første RE-flower serie. [1]
I 2009 skrev jeg i forbindelse med udgivelsen af serien RE-vival:

“Jeg vågner, - ikke med et sæt, men meget langsomt. Langsomt over flere dage. Og langsomt går det op for mig, at jeg ikke kan tale, at en maskine trækker vejret for mig (jeg blev holdt bevidstløs i 10 dage). Fødeindtag foregår igennem en slange igennem næsen. I det hele taget er der slanger overalt. Slanger til alt. Alt, hvad der skal ind og ud. Slanger i alle ender og gennem alle huller. I halsen er der skåret et nyt hul. Igennem hullet løber slangen til respiratoren. Maskinen, der regulerer og styrer vejrtrækningen. Jeg kan ikke sige noget. Ikke en lyd. Hullet og slangens placering forhindrer mig i at tale. Jeg kan nikke og ryste på hovedet. I takt med, at mit selv vågner, og behovet for at udtrykke mig vokser, får jeg papir og blyant. Jeg skriver og skriver, men til min frustration kan det, jeg skriver, ikke læses. Jeg har efterfølgende set det, jeg skrev. Det er ulæseligt. Bølger af sammenhængende streger, ikke bogstaver, snarere kruseduller. Men sådan opfatter jeg det ikke. Jeg opfatter, at jeg skriver.” [2]

Jeg er en af dem, der har slået en kolbøtte. Epicentret er den 17. marts 2004, hvor jeg under udgang fra en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling sprang fra en bro. Jeg gik rigtig meget i stykker, og alt skulle læres på ny: At vågne, at trække vejret, at tale, at spise, at sidde …

Langsomt dukkede lysten til kunst op igen. I starten så jeg mig selv og min kunst som eksponent for det handicappede, for det bøjede søm, der var blevet rettet ud. Den ambition har, som årene er gået, flyttet sig lidt. I dag forsøger jeg bare at være den bedste version af mig selv.

Bogen gengiver 80 udvalgte værker fra 20 udvalgte serier.

Alle tekster i bogen er identiske med den ordlyd, der ledsagede de respektive serier på udgivelsestidspunktet. Derfor er de også dateret.

Aarhus, oktober 2019

Jan Skovgård

[1] https://www.janskovgard.dk/wordpress/?cat=9

[2] https://www.janskovgard.dk/wordpress/?cat=3

Civilization

Forestil dig, at du flyver … du er højt oppe … og kigger ned på dette landskab. Hvad ser du?

Læs mere ...

Der er meget grønt og noget brunt og orange. Det ligner noget organisk, og det er det. Der er rette og lige linjer, - det kendes også fra naturen. Der er former, der går igen, - det kendes også fra naturen. Men kombinationen af rette linjer, former og mønstre forekommer med en hyppighed … der må være et menneske til stede. Der har været et menneske.

Hvor der har været mennesker, taler man om civilisationer. Ordet civilisation har for de fleste positive konnotationer. Når man siger civilisation, har man også implicit sagt, at der er noget af værdi.

Men sådan er det ikke nødvendigvis: Civilisation er ikke neutral, men rummer både det positive og det negative - og alt andet tænkeligt.
...

Forestil dig, at du ikke flyver … forestil dig, at du ikke længere forestiller dig …

Oktober, 2019

jan skovgård civilization no. 5

Civilization (no. 5), 2019, print på alu-plade, 140 x 140 cm

jan skovgård civilization no. 6

Civilization (no. 6), 2019, print på alu-plade, 140 x 140 cm

jan skovgård civilization no. 1b

Civilization (no. 1b), 2019, print på alu-plade, 140 x 140 cm

jan skovgård civilization no. 4

Civilization (no. 4), 2019, print på alu-plade, 140 x 140 cm

Civilization

Forestil dig, at du flyver … du er højt oppe … og kigger ned på dette landskab. Hvad ser du?

Der er meget grønt og noget brunt og orange. Det ligner noget organisk, og det er det. Der er rette og lige linjer, - det kendes også fra naturen. Der er former, der går igen, - det kendes også fra naturen. Men kombinationen af rette linjer, former og mønstre forekommer med en hyppighed … der må være et menneske til stede. Der har været et menneske.

Hvor der har været mennesker, taler man om civilisationer. Ordet civilisation har for de fleste positive konnotationer. Når man siger civilisation, har man også implicit sagt, at der er noget af værdi.

Men sådan er det ikke nødvendigvis: Civilisation er ikke neutral, men rummer både det positive og det negative - og alt andet tænkeligt.
...

Forestil dig, at du ikke flyver … forestil dig, at du ikke længere forestiller dig …

Oktober, 2019

jan skovgård civilization no. 5

Civilization (no. 5), 2019, print på alu-plade, 140 x 140 cm

jan skovgård civilization no. 6

Civilization (no. 6), 2019, print på alu-plade, 140 x 140 cm

jan skovgård civilization no. 1b

Civilization (no. 1b), 2019, print på alu-plade, 140 x 140 cm

jan skovgård civilization no. 4

Civilization (no. 4), 2019, print på alu-plade, 140 x 140 cm

POP

Genstandsfeltet for denne serie er frøkapslerne fra planten Mangebladet Lupin. Den bragte sig selv i fokus.

En dag, hvor jeg sad ude og stenede, hørte jeg et smæld. Først, som var det langt borte, og noget, der ikke rigtigt kunne forcere de ”egne” tanker, som jeg havde gang i. Pop, lød det. Igen og igen. Det kunne være nogen, der skød med et eller andet langt væk, men da det på et tidspunkt lykkedes lyden at trænge igennem til min bevidsthed, blev jeg overbevist om, at den kom fra haven – min have.

Læs mere ...

Det var frøbælge, der eksploderede i solen og varmen. Det var det smæld, der lød som pop, og det er på den måde, lupinen, der er af ærteblomstfamilien, strør sine frø ud. Frøene er sorte og runde som meget små kanonkugler. Ved nærmere eftersyn fik jeg øje på dem på den tørre jord. De var overalt, og de samlede sig, hvor overfladen nu bød dem at trille hen.

Det syn fik mig til at tænke på et foto af Roger Fenton, som han tog i 1855 under Krimkrigen. Fotoet har titlen ”The Valley of the Shadow of Death”, og motivet er et goldt og øde landskab, hvor kanonkugler ligger strøet ud overalt, som om de er kommet ned som regn.

Det var det, jeg så i min have.

Men nu bare med omvendt fortegn: Lupinernes frø er ”omvendte” kanonkugler. De varsler liv.
Juli, 2019

jan skovgård pop no. 5

POP (no. 5), 2019, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård pop no. 1

POP (no. 1), 2019, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård pop no. 6

POP (no. 6), 2019, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård pop no. 8

POP (no. 8), 2019, print på alu-plade, 60 x 60 cm

POP

Genstandsfeltet for denne serie er frøkapslerne fra planten Mangebladet Lupin. Den bragte sig selv i fokus.

En dag, hvor jeg sad ude og stenede, hørte jeg et smæld. Først, som var det langt borte, og noget, der ikke rigtigt kunne forcere de ”egne” tanker, som jeg havde gang i. Pop, lød det. Igen og igen. Det kunne være nogen, der skød med et eller andet langt væk, men da det på et tidspunkt lykkedes lyden at trænge igennem til min bevidsthed, blev jeg overbevist om, at den kom fra haven – min have.

Det var frøbælge, der eksploderede i solen og varmen. Det var det smæld, der lød som pop, og det er på den måde, lupinen, der er af ærteblomstfamilien, strør sine frø ud. Frøene er sorte og runde som meget små kanonkugler. Ved nærmere eftersyn fik jeg øje på dem på den tørre jord. De var overalt, og de samlede sig, hvor overfladen nu bød dem at trille hen.

Det syn fik mig til at tænke på et foto af Roger Fenton, som han tog i 1855 under Krimkrigen. Fotoet har titlen ”The Valley of the Shadow of Death”, og motivet er et goldt og øde landskab, hvor kanonkugler ligger strøet ud overalt, som om de er kommet ned som regn.

Det var det, jeg så i min have.

Men nu bare med omvendt fortegn: Lupinernes frø er ”omvendte” kanonkugler. De varsler liv.
Juli, 2019

jan skovgård pop no. 5

POP (no. 5), 2019, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård pop no. 1

POP (no. 1), 2019, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård pop no. 6

POP (no. 6), 2019, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård pop no. 8

POP (no. 8), 2019, print på alu-plade, 60 x 60 cm

Wild Rose

Genstandsfeltet for denne serie er rødder af hybenrosen. [1] Den bliver også kaldt rynket rose, og den falder ind under en betegnelse af planter, der går under navnet vildrose.

Måske det er den sidste betegnelse, der bedst indrammer min kærlighed, vildrose.

Læs mere ...

Jeg forbinder den med en duft, der konnoterer sommer, den lyse tid. Som barn, når jeg pjækkede fra skole, og vejret var godt, tog jeg min kajak og roede til en ø, hvor jeg fandt læ et sted på stranden. En strand og et sted, der ofte var domineret af store hybenroser, der enten var i blomst eller senere på sæsonen bar de velkendte orange frugter.

Aktuelt har jeg ikke gravet de rødder op, for at de kan indgå i mit projekt. Jeg har ikke gravet dem op. De lå spredt ud på “min” strand. Stranden var, som var der kastet en bombe. En kommunal gummiged eller gravko havde systematisk gravet alle hybenplanter op og fyldt dem på containere til bortskaffelse. Kun de dybe spor i sandet fra de tunge entreprenørmaskiner var tilbage.

I dag skal planten nemlig bekæmpes, og den er på Naturstyrelsens liste over landskabsukrudt. Hybenrosen er dømt invasiv, den er en fremmed.

Tak for denne gang, vildrose.
Juni, 2019

[1] Med reference til Devils II, 2017

jan skovgård wild rose no. 2

Wild Rose (no. 2), 2019, print på alu-plade, 120 x 120 cm

jan skovgård wild rose no. 3

Wild Rose (no. 3), 2019, print på alu-plade, 120 x 120 cm

Wild Rose

Genstandsfeltet for denne serie er rødder af hybenrosen. [1] Den bliver også kaldt rynket rose, og den falder ind under en betegnelse af planter, der går under navnet vildrose.

Måske det er den sidste betegnelse, der bedst indrammer min kærlighed, vildrose.

Jeg forbinder den med en duft, der konnoterer sommer, den lyse tid. Som barn, når jeg pjækkede fra skole, og vejret var godt, tog jeg min kajak og roede til en ø, hvor jeg fandt læ et sted på stranden. En strand og et sted, der ofte var domineret af store hybenroser, der enten var i blomst eller senere på sæsonen bar de velkendte orange frugter.

Aktuelt har jeg ikke gravet de rødder op, for at de kan indgå i mit projekt. Jeg har ikke gravet dem op. De lå spredt ud på “min” strand. Stranden var, som var der kastet en bombe. En kommunal gummiged eller gravko havde systematisk gravet alle hybenplanter op og fyldt dem på containere til bortskaffelse. Kun de dybe spor i sandet fra de tunge entreprenørmaskiner var tilbage.

I dag skal planten nemlig bekæmpes, og den er på Naturstyrelsens liste over landskabsukrudt. Hybenrosen er dømt invasiv, den er en fremmed.

Tak for denne gang, vildrose.
Juni, 2019

[1] Med reference til Devils II, 2017

jan skovgård wild rose no. 2

Wild Rose (no. 2), 2019, print på alu-plade, 120 x 120 cm

jan skovgård wild rose no. 3

Wild Rose (no. 3), 2019, print på alu-plade, 120 x 120 cm

RE-flower 11

Vorter kan bekæmpes med dens saft, og hvis man plukker den for at bringe den ind som buket, klasker den sammen. Blomsten lukker sig, og stænglen bliver slap, som om den ikke vil finde sig i den slags kultivering.

Det er børnelærdom.

Sidenhen har jeg bemærket dens evne til at dukke sig. Gror den i en plæne, der slås hyppigt, sendes blomsterne ud nærmest vandret, hvorved den undgår plæneklipperens skær.

Læs mere ...

Hvis man skulle være i tvivl, så er det fandens mælkebøtte, jeg her taler om. Den gule djævel.

For ikke længe siden fik jeg øje på den del af planten, der normalt ikke er synlig. Den er solidt funderet, den har en pælerod, der kan være meget lang. I et avisudklip læste jeg om en graver på en kirkegård, der poserede med en mælkebøtte med en rod på ikke mindre end 120 cm.

Jeg ved, at også jeg har været efter den. Men det er slut nu. Arbejdet med denne serie har ændret vores forhold. Eller rettere sagt: Mælkebøttens forhold til mig er nok det samme, men mit til den er for altid forandret: Den er min ven.

Det ligner noget, der har ramt et vejtræ. Det er en kuldsejling parkeret i et hjørne, hvis genvundne fokus kan tilskrives den tilfældighed, vi kalder livet.
Juni, 2019

jan skovgård re-flower 11 no. 3

RE-flower 11 (no. 3), 2019, print på alu-plade, 40 x 40 cm

jan skovgård re-flower 11 no. 2

RE-flower 11 (no. 2), 2019, print på alu-plade, 40 x 40 cm

jan skovgård re-flower 11 no. 4

RE-flower 11 (no. 4), 2019, print på alu-plade, 40 x 40 cm

jan skovgård re-flower 11 no. 6

RE-flower 11 (no. 6), 2019, print på alu-plade, 40 x 40 cm

RE-flower 11

Vorter kan bekæmpes med dens saft, og hvis man plukker den for at bringe den ind som buket, klasker den sammen. Blomsten lukker sig, og stænglen bliver slap, som om den ikke vil finde sig i den slags kultivering.

Det er børnelærdom.

Sidenhen har jeg bemærket dens evne til at dukke sig. Gror den i en plæne, der slås hyppigt, sendes blomsterne ud nærmest vandret, hvorved den undgår plæneklipperens skær.

Hvis man skulle være i tvivl, så er det fandens mælkebøtte, jeg her taler om. Den gule djævel.

For ikke længe siden fik jeg øje på den del af planten, der normalt ikke er synlig. Den er solidt funderet, den har en pælerod, der kan være meget lang. I et avisudklip læste jeg om en graver på en kirkegård, der poserede med en mælkebøtte med en rod på ikke mindre end 120 cm.

Jeg ved, at også jeg har været efter den. Men det er slut nu. Arbejdet med denne serie har ændret vores forhold. Eller rettere sagt: Mælkebøttens forhold til mig er nok det samme, men mit til den er for altid forandret: Den er min ven.

Det ligner noget, der har ramt et vejtræ. Det er en kuldsejling parkeret i et hjørne, hvis genvundne fokus kan tilskrives den tilfældighed, vi kalder livet.
Juni, 2019

jan skovgård re-flower 11 no. 3

RE-flower 11 (no. 3), 2019, print på alu-plade, 40 x 40 cm

jan skovgård re-flower 11 no. 2

RE-flower 11 (no. 2), 2019, print på alu-plade, 40 x 40 cm

jan skovgård re-flower 11 no. 4

RE-flower 11 (no. 4), 2019, print på alu-plade, 40 x 40 cm

jan skovgård re-flower 11 no. 6

RE-flower 11 (no. 6), 2019, print på alu-plade, 40 x 40 cm

RE-tour

I perioden 1989-91 foretog jeg flere rejser til kunstmuseer og samlinger over hele Europa.

”Fra Louisiana i Humlebæk til Pradomuseet i Madrid. Fra Uffizierne i Firenze til Tate Gallery i London”, som det står skrevet i kataloget ”The Permanent Collection. Paradox Pictures” fra 1991. [1]

Læs mere ...

Jeg fotograferede mellemrummene mellem museernes værker. I det omfang, museernes værker tangerede min fotooptagelse, blev de skåret fra. På den vis var mit værk på samme tid både frisat fra og formet af en tradition, en kulturarv. Deraf også titlen på projektet.

Men mit arkiv af fotos fra disse rejser dannede også grundlag for andre af mine projekter. Projektet T.P.C. Revolver fra 1992 [2] og ikke mindst de samplede mesterværker fra projektet The Grand Tour fra 1994. [3]

Det er ingen hemmelighed, at jeg efterfølgende gik ned med flaget. Og jeg slog i 2004 en af de kolbøtter, hvor man ikke selv er herre over, om man lever eller dør.

Nu, mere end 25 år efter de første rejser, er jeg igen taget på en tur.

Jeg har genbesøgt kunstmuseer. Men denne gang er jeg ikke gået ind, – jeg er gået rundt om. Her har jeg plukket, hvad jeg kunne finde af blomster og planter.

En buket.
November, 2018

[1] T.P.C. Paradox Pictures, Husets Forlag, 1991, ISBN 87-7483-256-5

[2] T.P.C. Revolver, Husets Forlag, 1992, ISBN 87-7483-295-6

[3] The Grand Tour, Husets Forlag, 1994, ISBN 87-7483-321-9

jan skovgård re-tour antwerpen

Museum of Modern Art, Antwerp, Belgium (blue, red), 2018, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård re-tour aros

Aros, Aarhus, Denmark (blue, black, blue), 2018, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård re-tour ghent

Museun of Fine Arts, Ghent, Belgium (red, yellow), 2018, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård re-tour hamburg

Hamburg Kunsthalle, Germany (red, black, yellow,, blue), 2018, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård re-tour horsens

Horsens Kunstmuseum, Denmark (blue, red, black), 2018, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård re-tour rotterdam

Museum Boijmans Van Beuningen, Rotterdam, Netherlands (yellow, black, green), 2018, print på alu-plade, 60 x 60 cm

RE-tour

I perioden 1989-91 foretog jeg flere rejser til kunstmuseer og samlinger over hele Europa.

”Fra Louisiana i Humlebæk til Pradomuseet i Madrid. Fra Uffizierne i Firenze til Tate Gallery i London”, som det står skrevet i kataloget ”The Permanent Collection. Paradox Pictures” fra 1991. [1]

Jeg fotograferede mellemrummene mellem museernes værker. I det omfang, museernes værker tangerede min fotooptagelse, blev de skåret fra. På den vis var mit værk på samme tid både frisat fra og formet af en tradition, en kulturarv. Deraf også titlen på projektet.

Men mit arkiv af fotos fra disse rejser dannede også grundlag for andre af mine projekter. Projektet T.P.C. Revolver fra 1992 [2] og ikke mindst de samplede mesterværker fra projektet The Grand Tour fra 1994. [3]

Det er ingen hemmelighed, at jeg efterfølgende gik ned med flaget. Og jeg slog i 2004 en af de kolbøtter, hvor man ikke selv er herre over, om man lever eller dør.

Nu, mere end 25 år efter de første rejser, er jeg igen taget på en tur.

Jeg har genbesøgt kunstmuseer. Men denne gang er jeg ikke gået ind, – jeg er gået rundt om. Her har jeg plukket, hvad jeg kunne finde af blomster og planter.

En buket.
November, 2018

[1] T.P.C. Paradox Pictures, Husets Forlag, 1991, ISBN 87-7483-256-5

[2] T.P.C. Revolver, Husets Forlag, 1992, ISBN 87-7483-295-6

[3] The Grand Tour, Husets Forlag, 1994, ISBN 87-7483-321-9

jan skovgård re-tour antwerpen

Museum of Modern Art, Antwerp, Belgium (blue, red), 2018, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård re-tour aros

Aros, Aarhus, Denmark (blue, black, blue), 2018, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård re-tour ghent

Museun of Fine Arts, Ghent, Belgium (red, yellow), 2018, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård re-tour hamburg

Hamburg Kunsthalle, Germany (red, black, yellow,, blue), 2018, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård re-tour horsens

Horsens Kunstmuseum, Denmark (blue, red, black), 2018, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård re-tour rotterdam

Museum Boijmans Van Beuningen, Rotterdam, Netherlands (yellow, black, green), 2018, print på alu-plade, 60 x 60 cm

RE-flower (number)

Denne serie er så smuk, så lige ud ad landevejen, at jeg længe har tøvet med at tage den det næste skridt. Glansbilleder, hvor kun den trænede købmand fornemmer, at der også er noget andet.

Det er sådan, det bør være, når smerten ikke står i vejen for noget, i hvert fald ikke ret meget, ikke noget, der er væsentligt. Den er et livsvilkår: Svær at komme udenom, men mulig at se igennem.

I skrivende stund har serien ikke et navn. Og hvis det ender med RE-flower (number) … kan ”number” måske være den variabel, der tager værdi fra omgivelserne.

Kigger ind, men også ud, for at tage ind. Ind og ud. Det er sådan, det er.

November, 2017

jan skovgård re-flower (e23)

RE-flower (e23), 2017, print på alu-plade, 80 x 80 cm

jan skovgård re-flower (a24)

RE-flower (a24), 2017, print på alu-plade, 80 x 80 cm

jan skovgård re-flower (b47)

RE-flower (b47), 2017, print på alu-plade, 80 x 80 cm

jan skovgård re-flower (c26)

RE-flower (c26), 2017, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård re-flower (f12)

RE-flower (f12), 2017, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård re-flower (d20)

RE-flower (d20), 2017, print på alu-plade, 80 x 80 cm

Mostly

Det er lykkedes mig at få skik på dæmonerne. For det meste. Og det næsten uden brug af medicin.

Det er ikke helt det samme, som at der ikke længere er noget, der forfølger mig, noget, der irriterer mig. Jeg er bare blevet god til, så meget bedre til, at få sat proportioner på, der gør forholdene operative og håndterbare. For det meste.

Det gælder ikke mindst forholdet til mig selv. Her har jeg arbejdet hårdt. For det meste, for der er bestemt stadig plads til at vegetere. Jeg ligger fortsat meget ned, sådan har det været siden 2004, men det er ikke det samme, som at der ikke kan arbejdes. Langtfra.

Læs mere ...

Det gælder også forholdet til mine omgivelser. Her er jeg blevet mere tålmodig og lyttende. Jeg er blevet mere rummelig. For det meste, for jeg er bestemt stadig udfordret: For mens der sker noget, der er godt, sker der mindst ligeså meget, der er dumt.

Og der er ingen, der gider høre på, at de er dumme. Heller ikke hvis man relativerer det med, at det ikke nødvendigvis er hele tiden, og at potentialet for, at det kunne være anderledes, bestemt er til stede. For det meste.

Start med dig selv. Altid :)

Serien Mostly har en reference tilbage til en af mine andre serier, nemlig T. P. C. Revolver, Chapter I, fra 1992 [1]. Her var der også tale om forskellige genstande, der var sønderdelte.

Teksten i den bog [2], der blev udgivet dengang, taler om makulerede og granulerede genstande.

Genstande, det kunne være badesalt, ammeindlæg, tændrørsbørster, filmnegativer, hovedpinepiller, muskatnød etc.

Der var dengang også tale om fotos.

Oktober, 2017

[1] http://janskovgard.dk/test33.php

[2] T. P. C. Revolver, 1992, Husets Forlag, ISBN 87-7483-295-6

jan skovgård mostly green no. 2

Mostly Green (no. 2), 2017, print på alu-plade, 110 x 110 cm

jan skovgård mostly purple no. 1

Mostly Purple (no. 1), 2017, print på alu-plade, 100 x 100 cm

jan skovgård mostly red no. 2

Mostly Orange (no. 2), 2017, print på alu-plade, 110 x 110 cm

jan skovgård mostly yellow no. 2

Mostly Yellow (no. 2), 2017, print på alu-plade, 110 x 110 cm

Mostly

Det er lykkedes mig at få skik på dæmonerne. For det meste. Og det næsten uden brug af medicin.

Det er ikke helt det samme, som at der ikke længere er noget, der forfølger mig, noget, der irriterer mig. Jeg er bare blevet god til, så meget bedre til, at få sat proportioner på, der gør forholdene operative og håndterbare. For det meste.

Det gælder ikke mindst forholdet til mig selv. Her har jeg arbejdet hårdt. For det meste, for der er bestemt stadig plads til at vegetere. Jeg ligger fortsat meget ned, sådan har det været siden 2004, men det er ikke det samme, som at der ikke kan arbejdes. Langtfra.

Det gælder også forholdet til mine omgivelser. Her er jeg blevet mere tålmodig og lyttende. Jeg er blevet mere rummelig. For det meste, for jeg er bestemt stadig udfordret: For mens der sker noget, der er godt, sker der mindst ligeså meget, der er dumt.

Og der er ingen, der gider høre på, at de er dumme. Heller ikke hvis man relativerer det med, at det ikke nødvendigvis er hele tiden, og at potentialet for, at det kunne være anderledes, bestemt er til stede. For det meste.

Start med dig selv. Altid :)

Serien Mostly har en reference tilbage til en af mine andre serier, nemlig T. P. C. Revolver, Chapter I, fra 1992 [1]. Her var der også tale om forskellige genstande, der var sønderdelte.

Teksten i den bog [2], der blev udgivet dengang, taler om makulerede og granulerede genstande.

Genstande, det kunne være badesalt, ammeindlæg, tændrørsbørster, filmnegativer, hovedpinepiller, muskatnød etc.

Der var dengang også tale om fotos.

Oktober, 2017

[1] http://janskovgard.dk/test33.php

[2] T. P. C. Revolver, 1992, Husets Forlag, ISBN 87-7483-295-6

jan skovgård mostly green no. 2

Mostly Green (no. 2), 2017, print på alu-plade, 110 x 110 cm

jan skovgård mostly purple no. 1

Mostly Purple (no. 1), 2017, print på alu-plade, 100 x 100 cm

jan skovgård mostly red no. 2

Mostly Orange (no. 2), 2017, print på alu-plade, 110 x 110 cm

jan skovgård mostly yellow no. 2

Mostly Yellow (no. 2), 2017, print på alu-plade, 110 x 110 cm

Devils 2

Med henvisning til den tekst, jeg skrev i forbindelse med introduktionen af Devils-serien for to måneder siden, hvor jeg stillede i udsigt, at der måske var grønne djævle på vej, glæder det mig nu at kunne tilføje: Og her er de så :)

Jeg tror ikke, jeg har mere at tilføje lige nu i denne sammenhæng.

Læs mere ...

PS: Nu, hvor jeg har din opmærksomhed, vil jeg gerne stille dig et spørgsmål, præsentere dig for en lille udfordring: Det, man kalder brugerinddragelse – et spørgsmål og en opgave:

Hvornår har du sidst spist en pære? Eller et æble? Når du tager en bid, hvor er du, hvor er dit fokus? På dig selv eller på frugten?

Prøv næste gang at flytte fokus, først til dig selv og så til frugten, frem og tilbage, – igen og igen.

Når du mestrer denne øvelse, er du klar til den egentlige opgave:

Når du bider i en pære, tænk da på det træ, der må stå bag. Ignorer lyden af knust frugt i dit kranium og fokuser på pæretræet in absentia.

...

Hvis vi som kulturbærere lykkes med denne lille forskydning, vil meget kunne se anderledes ud.
September, 2017

jan skovgård devils 2 no. 6b

Devils 2 (no. 6b), 2017, print på alu-plade, 100 x 100 cm

an skovgård devils 2 no. 13

Devils 2 (no. 13), 2017, print på alu-plade, 100 x 100 cm

an skovgård devils 2 no. d

Devils 2 (no. D), 2017, print på alu-plade, 100 x 100 cm

an skovgård devils 2 no. 6c

Devils 2 (no. 6c), 2017, print på alu-plade, 140 x 140 cm

Devils 2

Med henvisning til den tekst, jeg skrev i forbindelse med introduktionen af Devils-serien for to måneder siden, hvor jeg stillede i udsigt, at der måske var grønne djævle på vej, glæder det mig nu at kunne tilføje: Og her er de så :)

Jeg tror ikke, jeg har mere at tilføje lige nu i denne sammenhæng.

PS: Nu, hvor jeg har din opmærksomhed, vil jeg gerne stille dig et spørgsmål, præsentere dig for en lille udfordring: Det man, kalder brugerinddragelse – et spørgsmål og en opgave:

Hvornår har du sidst spist en pære? Eller et æble? Når du tager en bid, hvor er du, hvor er dit fokus? På dig selv eller på frugten?

Prøv næste gang at flytte fokus, først til dig selv og så til frugten, frem og tilbage, – igen og igen.

Når du mestrer denne øvelse, er du klar til den egentlige opgave:

Når du bider i en pære, tænk da på det træ, der må stå bag. Ignorer lyden af knust frugt i dit kranium og fokuser på pæretræet in absentia.

...

Hvis vi som kulturbærere lykkes med denne lille forskydning, vil meget kunne se anderledes ud.
September, 2017

jan skovgård devils 2 no. 6b

Devils 2 (no. 6b), 2017, print på alu-plade, 100 x 100 cm

an skovgård devils 2 no. 13

Devils 2 (no. 13), 2017, print på alu-plade, 100 x 100 cm

an skovgård devils 2 no. d

Devils 2 (no. D), 2017, print på alu-plade, 100 x 100 cm

an skovgård devils 2 no. 6c

Devils 2 (no. 6c), 2017, print på alu-plade, 140 x 140 cm

Kamille

Imellem vores ejendom og havet ligger der en mark. Den er flad som en pandekage og mere end 1 km lang. Marken er på begge sider afgrænset af læhegn af nåletræer, der har set deres bedste dage. Området kaldes Havskifterne og består af gammel havbund. Det bliver det nok igen :)

Læs mere ...

Landbruget har igennem mange år forsøgt at forædle jorden ved bl.a. at dyrke korn, men det er fortsat med et ringe udbytte, ligesom marken tilbagevendende delvist oversvømmes af saltvand.

Man kan se havet fra ejendommen, og den del af året, hvor landmanden ikke har en afgrøde på marken, kan man gå til vandet. Her 5 måneder efter høst er der stadig stubmark. Ved du, hvordan det er at gå i en stubmark? Jeg kan oplyse, at der ikke sker så meget. En gang imellem er der en fugl, og det sker også, at man skræmmer noget vildt, der har ligget og trykket sig i læhegnet. Men det er ikke hver gang. Kigger jeg ned i marken, sker heller ikke ret meget her. Ud over stubbene fra sommerens korn er der næsten ingenting. Men det er her, jeg møder kamillen. Og bortset fra noget tabt korn, der har spiret og gror, er kamille-planten det eneste grønne. Udfordrende, hvordan den kan være vital her i januar, hvor næsten alt andet er gået i dvale.

Det er på dette stykke mark, frem og tilbage, at jeg har tænkt en tanke. Det er her, jeg har formuleret mit ”manifest”. Et manifest, der ikke eksisterer som en nedskrevet helhed trods ambitioner. Måske det aldrig sker, men jeg har besluttet, at kamille skal udgøre den visuelle identitet.

Januar, 2017

jan skovgård kamille no. 2

Kamille (no. 2), 2017, print på alu-plade, 100 x 100 cm

jan skovgård kamille no. 7

Kamille (no. 7), 2017, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård kamille no. 5

Kamille (no. 5), 2017, print på alu-plade, 100 x 100 cm

jan skovgård kamille no. 1b

Kamille (no. 1b), 2017, print på alu-plade, 100 x 100cm

Kamille

Imellem vores ejendom og havet ligger der en mark. Den er flad som en pandekage og mere end 1 km lang. Marken er på begge sider afgrænset af læhegn af nåletræer, der har set deres bedste dage. Området kaldes Havskifterne og består af gammel havbund. Det bliver det nok igen :)

Landbruget har igennem mange år forsøgt at forædle jorden ved bl.a. at dyrke korn, men det er fortsat med et ringe udbytte, ligesom marken tilbagevendende delvist oversvømmes af saltvand.

Man kan se havet fra ejendommen, og den del af året, hvor landmanden ikke har en afgrøde på marken, kan man gå til vandet. Her 5 måneder efter høst er der stadig stubmark. Ved du, hvordan det er at gå i en stubmark? Jeg kan oplyse, at der ikke sker så meget. En gang imellem er der en fugl, og det sker også, at man skræmmer noget vildt, der har ligget og trykket sig i læhegnet. Men det er ikke hver gang. Kigger jeg ned i marken, sker heller ikke ret meget her. Ud over stubbene fra sommerens korn er der næsten ingenting. Men det er her, jeg møder kamillen. Og bortset fra noget tabt korn, der har spiret og gror, er kamille-planten det eneste grønne. Udfordrende, hvordan den kan være vital her i januar, hvor næsten alt andet er gået i dvale.

Det er på dette stykke mark, frem og tilbage, at jeg har tænkt en tanke. Det er her, jeg har formuleret mit ”manifest”. Et manifest, der ikke eksisterer som en nedskrevet helhed trods ambitioner. Måske det aldrig sker, men jeg har besluttet, at kamille skal udgøre den visuelle identitet.

Januar, 2017

jan skovgård kamille no. 2

Kamille (no. 2), 2017, print på alu-plade, 100 x 100 cm

jan skovgård kamille no. 7

Kamille (no. 7), 2017, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård kamille no. 5

Kamille (no. 5), 2017, print på alu-plade, 100 x 100 cm

jan skovgård kamille no. 1b

Kamille (no. 1b), 2017, print på alu-plade, 100 x 100cm

RE-flower 10 (bouquet)

”Tulipan, akeleje, anemone, almindelig hyacint, roser og morgenfrue.

En lille buket i et åbent vindue. Det umulige repræsenteret i et sammenfald af tider.”

Ovenstående citat er hentet fra min bog The Grand Tour [1] fra 1994, der præsenterer mine samplede fotos af mesterværker fra Europas kunstsamlinger og museer.

Citatet stammer oprindeligt fra en anden bog, jeg husker ikke titlen, og beskriver et blomstermaleri af Ambrocius Bosschaert the Elder (1573 – 1621) ”Little bouquet in an arched window”.

I Bosschaert's maleri gemmer der sig noget mere under overfladen af åbenlys skønhed: blomster fra alle oversøiske dele af det hollandske kolonidømme er hentet ind, anbragt i en vase og sat til at blomstre samtidigt. De smukke blomster som billede på magt og rigdom.

Nu refererer jeg til maleriet igen. Den aktuelle serie, RE-flower 10, er også buketter. Smukke og som i Bosschaert’s maleri med en ambition om ”noget mere”.

December, 2016

Læs mere ...

PS:

De aktuelle buketter består af dels uspecificerede vækster fra ”det åbne land”, dels snitblomster fra Meny, der er en dagligvarebutik indenfor rækkevidde. I modsætning til ovenstående citat har jeg ikke botaniseret i navne på de respektive vækster og blomster, men for dem, der ikke kender dagligvarekæden Meny, kan jeg oplyse, at den tidligere har heddet både Favorit og SuperBest. Måske nogen kan huske, hvordan den dagligvarekæde i årene 2009-14 gentagne gange var i medierne på en lidet flatterende baggrund. Det var noget med dårlig hygiejne og ompakning af gammelt kød.

[1] The Grand Tour, Husets Forlag, Århus, 1994, ISBN 87-7483-321-9

jan skovgård re-flower 10 no. 1

RE-flower 10 (no. 1), 2016, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård re-flower 10 no. 2

RE-flower 10 (no. 2), 2016, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård re-flower 10 no. 6

RE-flower 10 (no. 6), 2016, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård re-flower 10 no. 7

RE-flower 10 (no. 7), 2016, print på alu-plade, 60 x 60 cm

RE-flower 10 (bouquet)

”Tulipan, akeleje, anemone, almindelig hyacint, roser og morgenfrue.

En lille buket i et åbent vindue. Det umulige repræsenteret i et sammenfald af tider.”

Ovenstående citat er hentet fra min bog The Grand Tour [1] fra 1994, der præsenterer mine samplede fotos af mesterværker fra Europas kunstsamlinger og museer.

Citatet stammer oprindeligt fra en anden bog, jeg husker ikke titlen, og beskriver et blomstermaleri af Ambrocius Bosschaert the Elder (1573 – 1621) ”Little bouquet in an arched window”.

I Bosschaert's maleri gemmer der sig noget mere under overfladen af åbenlys skønhed: blomster fra alle oversøiske dele af det hollandske kolonidømme er hentet ind, anbragt i en vase og sat til at blomstre samtidigt. De smukke blomster som billede på magt og rigdom.

Nu refererer jeg til maleriet igen. Den aktuelle serie, RE-flower 10, er også buketter. Smukke og som i Bosschaert’s maleri med en ambition om ”noget mere”.

December, 2016

PS:

De aktuelle buketter består af dels uspecificerede vækster fra ”det åbne land”, dels snitblomster fra Meny, der er en dagligvarebutik indenfor rækkevidde. I modsætning til ovenstående citat har jeg ikke botaniseret i navne på de respektive vækster og blomster, men for dem, der ikke kender dagligvarekæden Meny, kan jeg oplyse, at den tidligere har heddet både Favorit og SuperBest. Måske nogen kan huske, hvordan den dagligvarekæde i årene 2009-14 gentagne gange var i medierne på en lidet flatterende baggrund. Det var noget med dårlig hygiejne og ompakning af gammelt kød.

[1] The Grand Tour, Husets Forlag, Aarhus, 1994, ISBN 87-7483-321-9

jan skovgård re-flower 10 no. 1

RE-flower 10 (no. 1), 2016, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård re-flower 10 no. 2

RE-flower 10 (no. 2), 2016, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård re-flower 10 no. 6

RE-flower 10 (no. 6), 2016, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård re-flower 10 no. 7

RE-flower 10 (no. 7), 2016, print på alu-plade, 60 x 60 cm

RE-paint ONE

Med denne serie er titlen ændret fra RE-flower til RE-paint. Fra flower til paint. Det betyder ikke, at RE-flower er et overstået kapitel, men snarere at der er noget andet, der er begyndt.

RE-paint introducerer maling.

Præfikset RE henviser til, at jeg har været der før, men i modsætning til min praksis i '90-erne, hvor det var egne værker, der blev gen-malet og gen-fotograferet, et generationsarbejde, er der intet forlæg her. Der henvises til selve akten, det at male. Det har jeg gjort før, og det vil jeg gerne gøre igen. Hvis jeg havde kunnet, ville jeg have gjort det for længe siden.

Serien er blevet til i det sene efterår på grænsen til vinter, i de kolde måneder, hvor der kun er lidt lys.

Læs mere ...

I et af billederne introducerer jeg kamillen, som er noget nær det eneste, man kan finde på en stubmark i december. Landmanden har sprøjtet, så intet kan gro, bortset fra ”den udvalgte” afgrøde. Det er hele ideen med at sprøjte. Det, der så pænt hedder monokulturer. Men så var der lige kamilleplanten, hvis iboende trodsede giften. Måske den genetisk gemmer sig bag den udvalgte afgrøde, eller måske den bare generelt er sej. Hvad ved jeg, – under alle omstændigheder er det smukt.

Og nu, hvor jeg er i gang med at skrive, vil jeg gerne skrive noget om netværk og relationer. Jeg er ingen netværkskunstner, og jeg ønsker nok ikke at blive det. Jeg får tilsyneladende let kunstforstoppelse.

Men jeg er glad for relationer og gerne flere. Uden dem ville jeg være mere ensom end ensom. Det slog mig i går, hvor vi var forbi sommerhuset i Udbyhøj ved Randers Fjord.

Udbyhøj er langt ude, og vi har intet netværk der, til trods for at vi har haft ejendommen siden 2005. Men vi har relationer. Bl.a. er der en mekaniker i Holbæk J, der laver min bil. Men der er også en grævling, som vi aldrig har set. Den bruger grunden, når vi ikke er der. Vi deler den, grunden, om man så kan sige. Det ved vi, fordi den i den sene sommer pløjer plænen op i jagt på larven fra gåsebillen. Den har også været der for nyligt. Det kunne vi se i går, hvor den, sikkert forgæves, havde prøvegravet her og der.

December, 2016

jan skovgård re-paint one no. 1

RE-paint ONE (no. 1d), 2016, print på alu-plade, 80 x 80 cm

jan skovgård re-paint one no. 1b

RE-paint ONE (no. 1b), 2016, print på alu-plade, 80 x 80 cm

jan skovgård re-paint one no. 1c

RE-paint ONE (no. 1c), 2016, print på alu-plade, 80 x 80 cm

jan skovgård re-paint one no. 1a

RE-paint ONE (no. 1a), 2016, print på alu-plade, 80 x 80 cm

RE-paint ONE

Med denne serie er titlen ændret fra RE-flower til RE-paint. Fra flower til paint. Det betyder ikke, at RE-flower er et overstået kapitel, men snarere at der er noget andet, der er begyndt.

RE-paint introducerer maling.

Præfikset RE henviser til, at jeg har været der før, men i modsætning til min praksis i '90-erne, hvor det var egne værker, der blev gen-malet og gen-fotograferet, et generationsarbejde, er der intet forlæg her. Der henvises til selve akten, det at male. Det har jeg gjort før, og det vil jeg gerne gøre igen. Hvis jeg havde kunnet, ville jeg have gjort det for længe siden.

Serien er blevet til i det sene efterår på grænsen til vinter, i de kolde måneder, hvor der kun er lidt lys.

I et af billederne introducerer jeg kamillen, som er noget nær det eneste, man kan finde på en stubmark i december. Landmanden har sprøjtet, så intet kan gro, bortset fra ”den udvalgte” afgrøde. Det er hele ideen med at sprøjte. Det, der så pænt hedder monokulturer. Men så var der lige kamilleplanten, hvis iboende trodsede giften. Måske den genetisk gemmer sig bag den udvalgte afgrøde, eller måske den bare generelt er sej. Hvad ved jeg, – under alle omstændigheder er det smukt.

Og nu, hvor jeg er i gang med at skrive, vil jeg gerne skrive noget om netværk og relationer. Jeg er ingen netværkskunstner, og jeg ønsker nok ikke at blive det. Jeg får tilsyneladende let kunstforstoppelse.

Men jeg er glad for relationer og gerne flere. Uden dem ville jeg være mere ensom end ensom. Det slog mig i går, hvor vi var forbi sommerhuset i Udbyhøj ved Randers Fjord.

Udbyhøj er langt ude, og vi har intet netværk der, til trods for at vi har haft ejendommen siden 2005. Men vi har relationer. Bl.a. er der en mekaniker i Holbæk J, der laver min bil. Men der er også en grævling, som vi aldrig har set. Den bruger grunden, når vi ikke er der. Vi deler den, grunden, om man så kan sige. Det ved vi, fordi den i den sene sommer pløjer plænen op i jagt på larven fra gåsebillen. Den har også været der for nyligt. Det kunne vi se i går, hvor den, sikkert forgæves, havde prøvegravet her og der.

December, 2016

jan skovgård re-paint one no. 1

RE-paint ONE (no. 1d), 2016, print på alu-plade, 80 x 80 cm

jan skovgård re-paint one no. 1b

RE-paint ONE (no. 1b), 2016, print på alu-plade, 80 x 80 cm

jan skovgård re-paint one no. 1c

RE-paint ONE (no. 1c), 2016, print på alu-plade, 80 x 80 cm

jan skovgård re-paint one no. 1a

RE-paint ONE (no. 1a), 2016, print på alu-plade, 80 x 80 cm

RE-flower 8

Serien introducerer roser, roser i poser.

En nat, hvor jeg lå vågen on-off, hvad jeg ofte gør, fik jeg i tankerne, med reference til Olga Rozanova’s ”Green Stripe” fra 1918, fremmalet et billede, hvor motivet bestod af vandrette roser i poser med en tilnærmelsesvis sammenlignelig grøn vertikal stribe. Resten er det, der sker, hvis man efterfølgende stadig kan huske og vælger at gå i gang.

Roser i poser. En genblomstring med et iboende respektfuldt nik til tilværelsen som udfordring og et ”positiv” til livet, både det trivielle, det uventede og det uudgrundelige.

Juni, 2015

jan skovgård re-flower 8 no. 5

RE-flower 8 (no. 5), 2015, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård re-flower 8 no. 1

RE-flower 8 (no. 1), 2015, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård re-flower 8 no. 4a

RE-flower 8 (no. 4a), 2015, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård re-flower 8 no. 10

RE-flower 8 (no. 10), 2015, print på alu-plade, 60 x 60 cm

RE-flower 7

Billedet taler for sig selv.

Vi ser på billedet og forventer/forlanger, at det til enhver tid generøst kommunikerer sit overskud.

Det er en fin ambition, også min.

Men midt i dette forbrug, denne konsumtion, har jeg leget med en tanke. Et tankespil.

Hvad hvis det modsatte var muligt? Sæt nu, hvis det var omvendt: Billedet ser på os?

Enten som et spejl eller bare, at det faktisk kan se. At jeg sad inde bagved og kiggede ud. Hvad ville jeg så se?

Et billede af en blomst, en plante, en vækst. Et billede af blomster og planter.

Billedet taler for sig selv.

December, 2014

jan skovgård re-flower 7 no. 2a

RE-flower 7 (no. 2a), 2014, print på alu-plade, 50 x 50 cm

jan skovgård re-flower 7 no. 5

RE-flower 7 (no. 5), 2014, print på alu-plade, 50 x 50 cm

jan skovgård re-flower 7 no. 6

RE-flower 7 (no. 6), 2014, print på alu-plade, 50 x 50 cm

jan skovgård re-flower 7 no. 12

RE-flower 7 (no. 12), 2014, print på alu-plade, 70 x 70 cm

RE-flower 6

Vækster og metal.

Når jeg skriver vækster, havde jeg håbet at kunne skrive blomster. Jeg troede, det var blomster. Men lidt google afslørede, at det var vækster på vækster. Rødalger på en vært. Rødalger, makroalger eller bare tang.

Livet, både på den trivielle og den storslåede formel, er fuldt af den slags fejlantagelser og deraf afledte fejlslutninger.

Men det er metal, man ser.
...

Læs mere ...

Når jeg flyver og derfor skal igennem den kontrol, der fulgte med Nine Eleven, er jeg altid genstand for en særlig opmærksomhed. Venlig, men opmærksom. Der går nok lidt tid imellem, at de ser så meget iboende metal.

Alt det metal var ikke planlagt. Hverken det i mig eller det i billederne.

Jeg skulle i processen bruge noget til at holde væksterne, og i køkkenet fandt jeg et stykke bøjet ståltråd, som familien bruger til at sikre lejligheden, så nøglen i døren til bagtrappen ikke kan skubbes ind udefra, når vi f.eks. er væk i længere tid, en slags tyverisikring.

Rødalgerne var for den sags skyld heller ikke planlagt.

Jeg er ved havet næsten hver dag. Jeg er på havet flere gange om ugen. Jeg er vokset op ved havet. Og en dag på stranden i al den opskyllede tang fik jeg øje på noget lilla. Jeg havde set det før, som man jo ser så meget. Men over nogle dage blev det til et aktiv. Der voksede en tanke i mig: Jeg så nogle monokrome billeder med farven lilla.

Det er tit sådan, det starter. En idé fanger en resonans, og en lyst er vakt. Jeg havde en idé om monokromer og farven lilla. Derfra starter der en proces, der kan være mere eller mindre ”bumpy”.

Da jeg så det første ”take”, følte jeg ubehag. Jeg havde det dårligt, og natten var urolig. Men over de følgende dage indtraf en normalisering.

Men jeg er vant til abrupte nætter.

Nu holder jeg af billederne, ambivalent, men ikke mere sammensat, end hvad kendes fra andre sammenhænge, hvor der holdes af.

Serien RE-flower trækker spor til RE-weed, RE-rokke, Roots og RE-vival, men jeg kan se helt tilbage til Stone (1995) og videoen Crane (1993).

Februar, 2014

6
jan skovgård re-flower 6 no. 10a

RE-flower 6 (no. 10a), 2014, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård re-flower 6 no. 4a

RE-flower 6 (no. 4a), 2014, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård re-flower 6 no. 3a

RE-flower 6 (no. 3a), 2014, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård re-flower 6 no. 9a

RE-flower 6 (no. 9a), 2014, print på alu-plade, 60 x 60 cm

RE-flower 6

Vækster og metal.

Når jeg skriver vækster, havde jeg håbet at kunne skrive blomster. Jeg troede, det var blomster. Men lidt google afslørede, at det var vækster på vækster. Rødalger på en vært. Rødalger, makroalger eller bare tang.

Livet, både på den trivielle og den storslåede formel, er fuldt af den slags fejlantagelser og deraf afledte fejlslutninger.

Men det er metal, man ser.
...

Når jeg flyver og derfor skal igennem den kontrol, der fulgte med Nine Eleven, er jeg altid genstand for en særlig opmærksomhed. Venlig, men opmærksom. Der går nok lidt tid imellem, at de ser så meget iboende metal.

Alt det metal var ikke planlagt. Hverken det i mig eller det i billederne.

Jeg skulle i processen bruge noget til at holde væksterne, og i køkkenet fandt jeg et stykke bøjet ståltråd, som familien bruger til at sikre lejligheden, så nøglen i døren til bagtrappen ikke kan skubbes ind udefra, når vi f.eks. er væk i længere tid, en slags tyverisikring.

Rødalgerne var for den sags skyld heller ikke planlagt.

Jeg er ved havet næsten hver dag. Jeg er på havet flere gange om ugen. Jeg er vokset op ved havet. Og en dag på stranden i al den opskyllede tang fik jeg øje på noget lilla. Jeg havde set det før, som man jo ser så meget. Men over nogle dage blev det til et aktiv. Der voksede en tanke i mig: Jeg så nogle monokrome billeder med farven lilla.

Det er tit sådan, det starter. En idé fanger en resonans, og en lyst er vakt. Jeg havde en idé om monokromer og farven lilla. Derfra starter der en proces, der kan være mere eller mindre ”bumpy”.

Da jeg så det første ”take”, følte jeg ubehag. Jeg havde det dårligt, og natten var urolig. Men over de følgende dage indtraf en normalisering.

Men jeg er vant til abrupte nætter.

Nu holder jeg af billederne, ambivalent, men ikke mere sammensat, end hvad kendes fra andre sammenhænge, hvor der holdes af.

Serien RE-flower 6 trækker spor til RE-weed, RE-rokke, Roots og RE-vival, men jeg kan se helt tilbage til Stone (1995) og videoen Crane (1993).

Februar, 2014

jan skovgård re-flower 6 no. 10a

RE-flower 6 (no. 10a), 2014, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård re-flower 6 no. 4a

RE-flower 6 (no. 4a), 2014, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård re-flower 6 no. 3a

RE-flower 6 (no. 3a), 2014, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård re-flower 6 no. 9a

RE-flower 6 (no. 9a), 2014, print på alu-plade, 60 x 60 cm

RE-flower 5

Der kunne have været blomster. Blomster er ok. Jeg kan godt li’ blomster.

Det er bare ikke sæson.

Men dette her er heller ikke tosset. Der er meget, der kan bruges. Meget er brugbart.

Og min dagsorden er stadig ”at blomstre”.

Jeg hopper fra sten til sten, mens jeg ligger ned.

Øjne, hjerne og hjerte …

I den langsomme gengivelse læg mærke til det grønne.

SPOBT.

Small parts of bigger things.

Januar, 2014

jan skovgård re-flower 5 no. 5

RE-flower 5 (no. 5), 2014, print på alu-plade, 140 x 140 cm

jan skovgård re-flower 5 no. 6

RE-flower 5 (no. 6), 2014, print på alu-plade, 140 x 140 cm

jan skovgård re-flower 5 no. 4

RE-flower 5 (no. 4), 2014, print på alu-plade, 140 x 140 cm

jan skovgård re-flower 5 no. 8

RE-flower 5 (no. 8), 2014, print på alu-plade, 140 x 140 cm

RE-flower 4

Som overskriften antyder, er det ikke første gang, jeg arbejder med blomster.

Jeg kan godt lide blomster.

Men det er også ordet i sig selv – RE-flower, jeg har optaget.

Jeg bruger ofte og gerne præfikset RE, når jeg taler om mine ting, min kunst.

RE-flower er mere end en titel. Det passer til krop og sind, som når en organisme er heldig med transplanteret væv, der er blevet optaget.

Læs mere ...

Serien ”RE-flower 4” består af blomster og pinde. Pinde og blomster.

Pinde:

Der er et frame-painting [1] tilbage fra 1989, hvor rammen bestod af sorte murerspande kun holdt på plads af lange pinde. Destrueret, men afbildet i kataloget Red Herring [2].

Der er også den store ”tømmerflåde” med handicap-malerier [3] fra udstillingen i Kunstbygningen, Aarhus, i 2007, hvor jeg udstillede som gæst på kunstnersammenslutningen Guirlanden’s udstilling med titlen Ø [4].

Den ”flåde” ville aldrig have kunnet stå oprejst uden pinde.

Og endelig: Sticks [5] fra 2011. De farvede fundne pinde.

Blomster:

I 1991 lavede jeg et maleri [6], et re-painting af et serigrafi, jeg havde lavet i 1987 under et ophold på St. Restrup Højskole. Motivet var en kastanjeblomst fundet i nærheden.

Der er billedet med de tre svævende blomsterbuketter [7] fra 2004, som min ældste datter, Liv, fik i konfirmationsgave. Alle blomsterne er fotograferet over en årrække i familiens kolonihave.

Der er også de samplede billeder fra 1992 – The Grand Tour [8].

Fotos af kunstens mesterværker fra europæiske museer, samlet til ét billede.

Jeg ser disse ”samlinger” som buketter. Værker, jeg har plukket og arrangeret i virtuelle samlinger.

På omslaget til bogen er der et blomstermotiv [9]. Et udsnit af et maleri af Ambrosius Bosschaert [10].

I forordet skrev jeg: Tulipan, akeleje, fransk anemone, almindelig hyacint, roser, krokus og morgenfrue. En lille buket i et åbent vindue. Det umulige repræsenteret i et sammenfald af tider.

Datidens blomsterbilleder var en symbiose af iboende skønhed og magt. Blomster indsamlet fra hele verden og forædlet til menneskelig frisættelse.

RE-flower 4 indskriver sig i en kommunikation. Magt er fraværende, men der er skønhed, taknemmelighed og noget andet.

November, 2012

[2] Kataloget Red Herring: http://www.janskovgard.dk/test24.php

[4] Ø: Danish letter: It means ”island” in Danish

[6] RE-painting (kastanjeblomst): http://www.janskovgard.dk/images/blog/kastanje_550.jpg

[9] Bogen The Grand Tour: http://www.janskovgard.dk/test7.php

[10] Ambrosius Bosschaert the Elder, 1573-1621. Maleriet fotograferede jeg i 1990 på Musée du Louvre, Paris

jan skovgård re-flower 4 no. 1

RE-flower 4 (no. 1), 2012, print på alu-plade, 150 x 150 cm

jan skovgård re-flower 4 no. 5

RE-flower 4 (no. 5), 2012, print på alu-plade, 150 x 150 cm

RE-flower 4

Som overskriften antyder, er det ikke første gang, jeg arbejder med blomster.

Jeg kan godt lide blomster.

Men det er også ordet i sig selv – RE-flower, jeg har optaget.

Jeg bruger ofte og gerne præfikset RE, når jeg taler om mine ting, min kunst.

RE-flower er mere end en titel. Det passer til krop og sind, som når en organisme er heldig med transplanteret væv, der er blevet optaget.

Serien ”RE-flower 4” består af blomster og pinde. Pinde og blomster.

Pinde:

Der er et frame-painting [1] tilbage fra 1989, hvor rammen bestod af sorte murerspande kun holdt på plads af lange pinde. Destrueret, men afbildet i kataloget Red Herring [2].

Der er også den store ”tømmerflåde” med handicap-malerier [3] fra udstillingen i Kunstbygningen, Aarhus, i 2007, hvor jeg udstillede som gæst på kunstnersammenslutningen Guirlanden’s udstilling med titlen Ø [4].

Den ”flåde” ville aldrig have kunnet stå oprejst uden pinde.

Og endelig: Sticks [5] fra 2011. De farvede fundne pinde.

Blomster:

I 1991 lavede jeg et maleri [6], et re-painting af et serigrafi, jeg havde lavet i 1987 under et ophold på St. Restrup Højskole. Motivet var en kastanjeblomst fundet i nærheden.

Der er billedet med de tre svævende blomsterbuketter [7] fra 2004, som min ældste datter, Liv, fik i konfirmationsgave. Alle blomsterne er fotograferet over en årrække i familiens kolonihave.

Der er også de samplede billeder fra 1992 – The Grand Tour [8].

Fotos af kunstens mesterværker fra europæiske museer, samlet til ét billede.

Jeg ser disse ”samlinger” som buketter. Værker, jeg har plukket og arrangeret i virtuelle samlinger.

På omslaget til bogen er der et blomstermotiv [9]. Et udsnit af et maleri af Ambrosius Bosschaert [10].

I forordet skrev jeg: Tulipan, akeleje, fransk anemone, almindelig hyacint, roser, krokus og morgenfrue. En lille buket i et åbent vindue. Det umulige repræsenteret i et sammenfald af tider.

Datidens blomsterbilleder var en symbiose af iboende skønhed og magt. Blomster indsamlet fra hele verden og forædlet til menneskelig frisættelse.

RE-flower 4 indskriver sig i en kommunikation. Magt er fraværende, men der er skønhed, taknemmelighed og noget andet.

November, 2012

[2] Kataloget Red Herring: http://www.janskovgard.dk/test24.php

[4] Ø: Danish letter: It means ”island” in Danish

[6] RE-painting (kastanjeblomst): http://www.janskovgard.dk/images/blog/kastanje_550.jpg

[9] Bogen The Grand Tour: http://www.janskovgard.dk/test7.php

[10] Ambrosius Bosschaert the Elder, 1573-1621. Maleriet fotograferede jeg i 1990 på Musée du Louvre, Paris

jan skovgård re-flower 4 no. 1

RE-flower 4 (no. 1), 2012, print på alu-plade, 150 x 150 cm

jan skovgård re-flower 4 no. 5

RE-flower 4 (no. 5), 2012, print på alu-plade, 150 x 150 cm

RE-weed

Det er ukrudt. Mere ukrudt. Mest ukrudt.

Det organiske stammer fra mine byggegrunde, malertapen fra byggemarkedet.

Planter er organiseret i horisontale bånd, så langt de ønsker.

Men de er faktisk ikke horisontale, – jeg ligger ned …

Derfra ser jeg alt det smukke – og alt det andet.

Læs mere ...

Jeg ser også en direkte reference til serien RE-thinking fra 2009. [1]

Og til nogle skulpturer, som jeg lavede helt tilbage i perioden 1994-97, hvor jeg boede i NYC. Skulpturer, der aldrig har været offentliggjort eller vist.

Som medlem af Sebago Canoe Club i den sydlige del af Brooklyn havde jeg min egen fuldblods kulfiber kajak. En ustabil størrelse, hurtig, med et glid som en drøm.

Jeg har roet mange miles på Jamaica Bay i den racer.

Men jeg producerede også nogle skulpturer, hvor kajakken fungerede som podie. On location.

Jeg høstede siv, der groede langs brinken på Paerdegat Basin. Bundtede dem, og arrangerede på bagdækket af kajakken.

Serien RE-weed indgår i mit mangeårige projekt, Stella. De oprindeligt 5 (4, jeg solgte én) ubebyggede sommerhusgrunde, som jeg erhvervede efter mit traume i 2004 under indflydelse af medicin, herunder antidepressiva.
Oktober, 2012

jan skovgård re-weed no. 1

RE-weed (no. 1), 2012, print på alu-plade, 110 x 110 cm

jan skovgård re-weed no. 3b

RE-weed (no. 3b), 2012, print på alu-plade, 110 x 110 cm

jan skovgård re-weed no. 4

RE-weed (no. 4), 2012, print på alu-plade, 110 x 110 cm

jan skovgård re-weed no. 4b

RE-weed (no. 4b), 2012, print på alu-plade, 110 x 110 cm

RE-weed

Det er ukrudt. Mere ukrudt. Mest ukrudt.

Det organiske stammer fra mine byggegrunde, malertapen fra byggemarkedet.

Planter er organiseret i horisontale bånd, så langt de ønsker.

Men de er faktisk ikke horisontale, – jeg ligger ned …

Derfra ser jeg alt det smukke – og alt det andet.

Jeg ser også en direkte reference til serien RE-thinking fra 2009. [1]

Og til nogle skulpturer, som jeg lavede helt tilbage i perioden 1994-97, hvor jeg boede i NYC. Skulpturer, der aldrig har været offentliggjort eller vist.

Som medlem af Sebago Canoe Club i den sydlige del af Brooklyn havde jeg min egen fuldblods kulfiber kajak. En ustabil størrelse, hurtig, med et glid som en drøm.

Jeg har roet mange miles på Jamaica Bay i den racer.

Men jeg producerede også nogle skulpturer, hvor kajakken fungerede som podie. On location.

Jeg høstede siv, der groede langs brinken på Paerdegat Basin. Bundtede dem, og arrangerede på bagdækket af kajakken.

Serien RE-weed indgår i mit mangeårige projekt, Stella. De oprindeligt 5 (4, jeg solgte én) ubebyggede sommerhusgrunde, som jeg erhvervede efter mit traume i 2004 under indflydelse af medicin, herunder antidepressiva.
Oktober, 2012

jan skovgård re-weed no. 1

RE-weed (no. 1), 2012 print på alu-plade, 110 x 110 cm

jan skovgård re-weed no. 3b

RE-weed (no. 3b), 2012, print på alu-plade, 110 x 110 cm

jan skovgård re-weed no. 4

RE-weed (no. 4), 2012, print på alu-plade, 110 x 110 cm

jan skovgård re-weed no. 4b

RE-weed (no. 4b), 2012, print på alu-plade, 110 x 110 cm

Roots

Tag fat om stænglen og træk.

Der er dem, der ikke gi'r sig.

Dem, der knækker …

Og andre ryger op med rode.

Dask roden mod jorden og flip den. Vend den på hovedet.

Vil den nu atter skyde?

Det ligner ikke drømmenes grønne, frodige og vidtstrakte vidder.

Men det er det ”stuff”, som enge er skabt af.

Der er givet køb på bagud kompatibilitet til fordel for muligheden.

Kig mindre bagud, og der kigges mere frem.

Roots indgår i mit Stella projekt, de fire store ubebyggede sommerhusgrunde i Nordjylland.
November, 2011

jan skovgård roots no. 1

Roots (no. 1), 2011, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård roots no. 2

Roots (no. 2), 2011, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård roots no. 3

Roots (no. 3), 2011, print på alu-plade, 60 x 60 cm

jan skovgård roots no. 4

Roots (no. 4), 2011, print på alu-plade, 60 x 60 cm

RE-rokke

Jeg ved godt, det ligner en gang fastelavnsris. Men det er det ikke.

Der er så meget, der ikke ligner det, det er.

Det ligner heller ikke det, jeg vil.

Jeg har et problem – på den vis ligner det.

Jeg ved, at jeg ikke helt gør (eller gør helt) det, jeg vil. Der er noget, der er uforløst. Kan det ses?

Det er en padderokke.

En plante, der for mig falder noget udenfor, hvad der ellers findes på den åbne mark.

Det er måske det, jeg kan bruge …

Der er her noget, jeg ikke får sat ord på. Men jeg har et par referencer, som jeg gerne udfolder.
November, 2011

jan skovgård re-rokke no. 1

RE-rokke (no. 1), 2011, print på alu-plade, 50 x 50 cm

an skovgård re-rokke no. 3

RE-rokke (no. 3), 2011, print på alu-plade, 50 x 50 cm

an skovgård re-rokke no. 7

RE-rokke (no. 7), 2011, print på alu-plade, 50 x 50 cm

an skovgård re-rokke no. 8

RE-rokke (no. 8), 2011, print på alu-plade, 50 x 50 cm

RE-thinking

Serien er en parentes. Et intermezzo med linjer tilbage til bl.a. STONE-serien fra 1995 (The Couch Potato Panel [1]).

Serien adskiller sig fra, hvad jeg ellers laver, ved at jeg selv er motivet, og ”scenariet” er fanget af en anden.

Ikke siden et foto [2] fra 1989, hvor jeg spiller bold, er jeg selv indgået i motivet.

Juli, 2009

[1] Gengivet i bogen UPDATE, Husets Forlag, s. 34

[2] Gengivet i bogen Red Herring, Husets Forlag, s. 31

jan skovgård re-thinking no. 3

RE-thinking (no. 3), 2009, print på alu-plade, 50 x 50 cm

jan skovgård re-thinking no. 5

RE-thinking (no. 5), 2009, print på alu-plade, 50 x 50 cm

jan skovgård re-thinking no. 1

RE-thinking (no. 1), 2009, print på alu-plade, 50 x 50 cm

jan skovgård re-thinking no. 4

RE-thinking (no. 4), 2009, print på alu-plade, 50 x 50 cm