RE-flower 14 (… sorry)
Jeg bor i det, man vil kalde ”landlige omgivelser”. Det betyder plads og
udsyn til åbne marker, det betyder, at her er der (dejligt) stille.
Men det betyder også, at det fra tid til anden lugter. Landbruget kører
husdyrgødning ud, og der er landbrug, der opererer med åbne staldsystemer.
På min vej til byen passerer jeg en sådan, en åben gård, og alt efter
vindretning gælder det om at få lukket af for lufttilførslen, hvis man vil
undgå at slæbe meget ildelugtende luft med sig på den videre færd.
Det ved alle andre også, alle andre bilister, men også landmanden selv. Og
selvom man roligt kan sige, at landbruget var her først, er der alligevel
landmænd, der tænker i imagepleje.
Derfor er der de seneste år opstået små jordlodder langs landevejen, hvor
landmanden har sået en frøblanding med forskellige sommerblomster og opsat et
skilt med en invitation til gratis selvpluk.
Et arrangement, der udtrykker en kommunikation, hvor landmanden kommer sine
omgivelser i møde: ”Jeg ved det godt … landbrug lugter. Undskyld!”.
Men er det nu også en undskyldning? På skiltet ved jordstykket med blomster
står der: ”Pluk en blomst – og tænk på din landmand”.
… Jeg tolker det som en undskyldning, men erkender, at vi, der er vokset op og
bor, hvor reformationen fik fat, generelt har svært ved at sige undskyld. Et
handicap, ikke mindst for os selv, – for at sige undskyld sætter krop og sind i
en tilstand, der gør godt.
|