|
Newton, Goethe, Runge og Itten. Det er den arv, jeg står på, og derfra har jeg formuleret mit eget farvesystem.
Mit system består af 3 kategorier: Grøn, gul/rød og blå.
Derfra tillægger jeg betydninger. De grønne farver betyder nostalgi. De henviser til noget, der har været.
De gule og røde farver betyder mainstream. De repræsenterer alt det, der har opnået en udbredt konsensus.
De blå farver betyder det nye, det overraskende, det, vi ikke har forventet.
Mit farvesystem har afsæt i naturen, i et blad. Et blad, f.eks. fra et træ, gennemlever to stadier: I den første fase hænger det på træet. I den anden fase har det sluppet træet (eller omvendt).
Lige nu er det den anden fase, den autonome, der interesserer mig. Når bladet slipper, er det efterår, – det svarer nogenlunde til der, hvor jeg aldersmæssigt er i livet.
Jeg er 62 år, og det er derfor lige før, jeg har den alder, hvor mit arbejdsliv tænkes slut.
Med efterår forbinder vi de gule og røde farver. Det er efterår lige nu i Danmark.
Det er i den sammenhæng, mit farvesystem skal aflæses. Det grønne er det vand, der er løbet i åen, det gule/røde er der, hvor vi er nu, og det blå er det, vi endnu ikke ved noget om.
Mit system kan jeg nu anvende og overføre på alt inklusive kunsten.
Jeg er udmærket klar over, at værditillæggelse, hvad angår farver, er en kulturel størrelse, hvor der ingenlunde er konsensus om mit system.
Men det betyder ikke noget. Der er meget andet, hvor jeg ikke er enig med min kontekst. Det er jeg faktisk vant til … sådan har det været, siden jeg var barn.
Men mit system betyder noget for mig i den forstand, at det tilsidesætter de konventioner[i], som jeg bevidst og ubevidst har været underlagt, når det gælder farve.
Og farve er en stor motor i mit liv, hvorfor ovenstående opleves som en signifikant frisættelse.
[i] Bl.a.
Goethe har I skrift udtalt sig om farverne betydning
|