Description (full description: Click this heading)

Kunst handler for mig om overskud eller sagt med et engelsk ord: Surplus. Og dette overskud kan manifestere sig som noget smukt, men der er bestemt også andre måder, hvorpå det kan komme til udtryk.

Forestil dig et gammelt æbletræ. Et sådant stod i min have indtil for et par dage siden, hvor stærk vind fik dets rødder til at give efter, hvorefter det væltede ind over hækken og landede nærmest vandret i naboens have. Et stort, smukt træ, der i årenes løb har givet mange æbler, ligger nu ned. Motorsaven vil komme frem, og der vil blive ryddet op på begge sider af hækken.

Men sådan gør vi heldigvis ikke, når det er et menneske, der vælter. Et menneske vil man forsøge at få på benene igen og støtte det, indtil det igen selv kan stå.
Det har jeg prøvet. I 2004 væltede jeg – både psykisk og fysisk. En heling blev påbegyndt, og så snart det var muligt, blev der iværksat en genoptræning.

I dag, mere end 15 år senere, er jeg igen fysisk velfungerende … nuvel, med diverse funktionstab og handicaps. Mentalt har jeg igen fundet en positiv balance … med bevidstheden om, at selv det mest lige søm kan bøje. Sømmet kan igen rettes ud, så det kan bruges, men det har naturligvis ikke helt det lige søms styrke. Til gengæld har det fået en anden styrke, en værdifuld erkendelse: Søm kan bøje.

Dette har på den ene eller anden måde været afsættet for min kunst siden mit traume. Den skrøbeliges kunst.
I den aktuelle serie har jeg valgt at bruge det væltede æbletræ som materiale.

Februar, 2021