|
RE-flower 18
Jeg har tidligere været optaget af generationer … bl.a. serierne re-paintings
(note 1) og palimpsest (note 2). Og lige nu fylder det igen. Min mor er kommet
på plejehjem, og jeg har fået det første barnebarn. Kort sagt: Jeg rykker lige så
stille frem i bussen.
Og hvad sker der så i den bus? En masse og ingenting … jeg har et billede, der vist
nok stammer fra filosoffen Lucien Sève (note 3) … udviklingen er en bus, hvor
der hele tiden stiger nye på i den ene ende, mens andre forlader den i den
anden.
I bussen snakkes der, mens man lige så stille bevæger sig ned igennem bussen …
der diskuteres, gestikuleres, og der inspireres … en kakofoni, der har betydning
for, hvor bussen kører hen … det er bare svært at sige hvilken
betydning.
Vi bidrager med meget lidt nyt … vi reproducerer en masse … og i tilfælde af,
at der kan lokaliseres noget nyt, er der oftest kun tale om en mindre
tilføjelse, forskydning eller justering af tidligere generationers
landvindinger. Der er ingen, der har opfundet den dybe tallerken 🙂
Det mest signifikante er nok forplantningsevnen … og lysten, driften: Der var
nogen før os, og der kommer nogen efter. Før og efter.
Hvis man kan forlige sig med ovenstående … tingenes tilstand og egen begrænsede
evne … kan der opstå noget smukt.
PS: I 1990 skrev jeg bag på kataloget Red Herring: ”Grundlæggende ønsker vi
ikke nogen forandring, men gerne noget nyt” (note 4).
Note 1: https://janskovgard.dk/test21.php
Note 2: https://janskovgard.dk/test40.php
Note 3: Måske det er noget, jeg selv har digtet … som årene er gået. Jeg læste
lidt LS i begyndelsen af 80’erne.
Note 4: Red Herring, vol. 02 1990, ISBN 87-7483-250-6
|