Description (full description: Click this heading)

RE-flower 20 (broken), 2021

Impressionisterne forsagede den, ekspressionisterne omfavnede den … og jeg har stort set ikke brugt den de sidste 15 år.
Men sådan har det ikke altid været. Jeg debuterede i 1985 på Kunstnernes Påskeudstilling, Aarhus, med en serie malerier, hvor den var på rollelisten (note 1). På et par billeder indtog den en hovedrolle.
Der eksisterer også et RE-painting fra 1991 (note 2), hvor den spiller, og hvor det visuelle udtryk i øvrigt har en del til fælles med den aktuelle serie.
Sort. Det er farven sort, jeg taler om. Den er tilbage … med serien RE-flower 20 med efternavnet Broken er farven sort tilbage.
Den eksisterer ellers ikke i min RE-farvelære, som den er formuleret i den ledsagende tekst til serien RE-colour fra november 2020 (note 3). Hvordan det hænger sammen … vil jeg forsøge at gøre rede for her:

Under mit lange sygehusophold i 2004 blev jeg, især i starten, badet i morfin … hvilket betød, at tyske bombefly kom ind over om natten … i formationer og med en lyd, der siger propelmaskiner. Som den totalt ukampdygtige grøntsag, jeg var, måtte jeg også lægge øre til vedvarende diskussioner imellem en sygeplejerske og hendes ven. De var begge inuitter, og sygeplejersken havde min seng med dropstativ og mig med hjemme i privaten hen over weekenden for på den måde at tage en vagt og tjene lidt ekstra. De sad inde i en sauna, mens jeg lå i et tilstødende lokale. Vennen argumenterede ihærdigt for at tage mit dope, mens sygeplejersken forsvarede sig eller mig? og i øvrigt bedyrede, at hun i givet fald ville blive fyret.

Den slags virkelighed, morfinens virkelighed, er ikke særligt godt belyst … og fylder ikke meget på et sygehus.
Noget tilsvarende gør sig gældende, hvad angår antidepressiva … altså medicin, der skal behandle en depression. Der findes en antidepressiv virkelighed.
En virkelighed, der bl.a. har sin egen farvelære. Her eksisterer farven sort ikke. Ikke, at man ikke kan se den … det kan man. Men alle de konnotationer, man ellers forbinder med sort … er væk. Farven sort betyder intet, den har ingen emotionel værdi … den danner ingen resonans. Og hvorfor bruge en farve, der er uden betydning …?

Falling, december 2021
Jan Skovgård

Ps: I 2014 havde jeg en oplevelse med sort, der gjorde indtryk. I Jens Vinther’s laboratorium i Risskov ved Aarhus (note 4), så jeg farven Super Sort … en farve, der er så sort, at man ikke kan se hverken den eller det materiale, der er sort … det er som et sort hul … som om, der ingenting er. Super Sort er en nanoskov, der består af lange kulstofrør, der står på højkant … 80 milliarder på en enkelt kvadratcentimeter. Materialet absorberer 99, 965 % af alt lys … et vildt fænomen, der gør en opmærksom på, at sort er mange ting, at sort sjældent er sort … altså sådan rigtig sort … super sort.

Note 1: Frame Paintings: https://janskovgard.dk/test3.php
Note 2: RE-paintings: https://janskovgard.dk/test.php?image=repainting/8_550.jpg
Note 3: RE-colour: https://janskovgard.wordpress.com/2020/11/
Note 4: En stærk opfindelse: https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/en-staerk-opfindelse